MEDLEM AF
DEN ALMINDELIGE
DANSKE LÆGEFORENING
KLINIKKENGENEREL INFOBEHANDLINGVACCINATIONKRITIK/FORSLAGLINKS
 SØG
 
 

 



Telefon 33_ 13 70 86
mellem 8-12
onsdag dog 13-16
Tidsbestilling
Afbud
Åbningstider
Konsultation
E-konsultation
Recepter
Blodprøve
Prøvesvar


- Privatlivspolitik -

Graviditetsundersøgelser

I løbet af graviditeten og i perioden efter tilbydes følgende undersøgelser i Lægehuset.
 
I uge 6 – 10:  1. Graviditetsundersøgelse hos læge
Ring til Lægehuset.

Sammen udfylder vi vandre- og svangrejournaler med grundig gennemgang af helbreds-, familie- og arbejdsforhold, evt. forbrug af medicin, tobak og alkohol, vejledning om kost, vitaminer, motion.

Du får taget blod- og urinprøve.

Du bliver informeret om mulighed for screening for Downs syndrom ved ultralydsundersøgelse af fostrets nakkefold og blodprøver fra den gravide (som begge foregår på hospital).

Du bliver set af sygeplejerske og læge. Du får taget blodprøver og urinprøve, udleveret pjecer samt information om det videre forløb.

Nakkefoldsundersøgelsen tilbydes i Region H på:
 - Rigshospitalet tlf: 35 45 42 07
 - Hvidovre hospital tlf: 36 32 61 11
og bestilles enten telefonisk eller via hjemmesiden: nakkefold
 
Fra uge 8
Blodprøve på hospitalet til brug for præcisering af fundet ved nakkefoldsundersøgelsen den såkaldte doubletest.
 
Fra 11 uger+3 dage til 13 uger+ 6 dage
Nakkefoldsundersøgelse med ultralyd på hospital, der sammen med resultatet af blodprøveundersøgelsen af 2 graviditetshormoner kan beregne risikoen for, om fostret har Downs syndrom. Det er ikke en præcis kromosomanalyse af jeres foster, men en beregning af, om risikoen er større end 1 ud af 300. I de tilfælde vil man tilbyde jer en supplerende kromosomanalyse ved en vævsprøve fra moderkagen, hvis I ønsker det.
 
I uge 13 – 15
1. Besøg hos jordemoder, der i løbet af graviditeten tilbyder konsultationer afhængig af, om det er 1. gang, du er gravid, og hvordan graviditeten forløber.
 
I uge 18 – 20
Ultralydsundersøgelse på hospitalet, hvor barnets organer gennemscannes. Ved denne undersøgelse kan man ofte, men ikke altid se barnets køn.
 
 I uge 25:  2. Graviditetsundersøgelse hos egen læge
Du får lavet urinundersøgelse ( er der blærebetændelse ?, sukker ? ellers æggehvidestof i din urin ), målt blodtryk og undersøgt livmoderen udvendigt og vi lytter til fosterhjertet.
Eventuelt ny blodprøve, hvis du er rhesus negativ.
Vi taler også om hvordan du har det og om der er særlige hensyn der skal tages.
 
I uge 32 :  3. Graviditetsundersøgelse hos egen læge
Du gennemgår det samme som til 25. uger, men her har vi også fokus på samtale om fødslen.
 
8 uger efter fødslen: Efterundersøgelse hos egen læge
Her får du lavet underlivsundersøgelse og vi taler om sex og prævention efter fødslen.

På hospitalerne er der tilbud om graviditetsundervisning i forskellige moduler om bl.a. amning, fødslen og smertelindring. Hvis I ønsker mere end de tilbud, er det muligt for egen regning at melde sig til forskellige kurser på fx afspændingspædagogernes aftenskole apa eller familieskolen LOF

Husk både mor og far er velkomne til alle undersøgelserne

Vedr. barselsorlov og – økonomi: se barselsdagpenge

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål eller er blevet urolige og har brug for en ekstra undersøgelse

Hent Lægehusets pjece HER

Nyttige LINKS
https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-livsstil/graviditet-foedsel-barsel/
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Graviditet.aspx
http://www.sundhedsplejersken.dk/
http://www.knibnu.dk/forside/
http://www.gynzone.dk/